Vores bryllup – En god sags bryllup

22. august 2017

 

Lørdag den 12. august stod jeg op til den mest magiske dag i mit liv.

 

Aftenen forinden blev jeg overrasket af veninder der sørgede for at min aften blev knap så lang og pinefuld. Jeg blev sendt i seng med maven fuld af bobler og chokolade. Jeg var så spændt på næste dag, at det tog et par timer at falde i søvn.

Klokken lidt i ni lørdag morgen kom barnepigen for at passe Caroline, og snart efter gik jeg ud af døren mod frisør Zenz Organic Hair i Guldbergsgade. Imens en veninde forsøgte at tale mine nerver ned stylede Nanna Kongsted mit hår med det fine vintage spænde fra Petit Trouve og lagde make-up.

 

 

Hjemme i lejligheden ventede en drøm af en Rikke Gudnitz kreation, og den smukkeste Poppy Kalas brudebuket nogensinde. Klokken lidt i 13 efter 3 bider af en sandwich og et glas bobler, gik vi ned til bilen, for at køre de 3 kvarter ned til Trudsholm Gods, hvor mit livs kærlighed ventede på mig.

 

Vi kørte op foran bagindgangen til køkkenet. Alle følelser sad uden på tøjet. Vi steg ud af bilen, ordnede min brors knaphulsblomst og pakkede brudebuketten ud. Én af min mands 3 best men kom os imøde. Er I klar? Alle står klar nede i haven. Jeg skælvede helt ved tanken. Var jeg klar? Vi gik igennem de fine gemakker i hovedhuset, som vi havde pyntet dagen forinden og ned i havestuen. Min bror tog mig under armen, og der stod vi så et øjeblik, inden vi skulle ud af havedøren. Alma og Ida, Carolines kusiner vimsede rundt omkring os i deres fine brudepigekjoler, syet specielt til lejligheden af Marapytta, og med fine Poppykalas blomsterkranse i håret. Det hele var så fint og mere end det.

 

 

Pheew, jeg måtte lige ta en dyb indånding. Husk at gå langsomt… Jeg vidste, at jeg ikke ville kunne se på nogen andre end Rasmus. Så ville jeg ikke kunne holde masken. Lidt efter strømmede Ben Howard og hans guitar ud over haven, det var nu.

 

 

 

Og imens jeg skriver dette og hører Conrad igen, kan jeg ikke holde tårerne tilbage. Det var magisk, det var alt det jeg nogensinde havde drømt om og mere til. Det øjeblik hvor min bror og jeg træder ud af døren, og jeg får øje på min mand, der venter på mig nede ved æbletræerne. Hvis man kunne blive i det øjeblik for evigt. Det var som en drøm, men det var ægte.

Men det startede et helt andet sted.

 

Idéen

I januar 2017 gik vi for alvor igang med at planlægge vores bryllup. Vi ville holde det helt simpelt og low key. Jeg havde allerede talt med en veninde om, at jeg kunne låne hendes brudekjole. Vi er nogenlunde samme højde og drøjde, og hendes kjole var virkelig smuk. Vi havde også fundet en privat gård, hvor vi kunne holde festen, uden at det ville koste os noget. Vi ville prøve at spare så meget af vores budget som muligt. Vi havde også en idé om at indgå aftaler med virksomheder som indebar, at vi kunne donere så meget af vores budget som overhovedet muligt til et godt formål. Vi besluttede at kontakte UNICEF, og præsentere vores idé for dem.

Samtidig havde vi allerede besluttet at vi ville ønske os donationer af vores gæster i stedet for gaver, derfor havde vi som udgangspunkt også brug for at tale med UNICEF om at få oprettet en indsamlingsside til netop det formål.

UNICEF var meget positive. Men de mente, at vi burde sætte vores idé op i et større format, dvs. ansøge virksomheder om at sponsorere alle de elementer, der hører til et bryllup. Hvis det ikke lykkes, kan I skalere det ned og låne din venindes brudekjole osv., men hvis der er en virksomhed, der ligeså gerne vil klæde jer på, hvorfor så ikke?

Helt synkront kiggede vi lige på hinanden, søgende efter det der bekræftende nik. Ok, vi gør det. De følgende uger sammenfattede vi en ansøgning, der kort præsenterede os selv og vores idé.

Herefter gik vi igang med at tage kontakt til virksomheder. Vi skrev til 13 smykkedesignere. 5 herretøjsdesignere, 6 kjoledesignere, 51 catering/restauranter og madvirksomheder osv.

Sammenlagt har vi kontaktet mindst 300 virksomheder. Vi har fået rigtigt mange afslag, vi har fået enormt meget positiv feedback. Mange virksomheder meddelte os også om, hvordan de i forvejen på årlig basis donerer til forskellige velgørende formål. Men så var der én, og den første, der sagde ja til at være en del af En god sags bryllup.

Jane Kønig sagde ja til at sponsorere vores vielsesringe, det eneste vi efter brylluppet beholder, sammen med mindet om en fantastisk dag. Efterfølgende at gå ind til Jane Kønig, der selv tog imod os i hendes butik, og tale om vores vielsesringe – jamen, vi var fuldstændigt rundt på gulvet, da vi gik derfra. Det føltes kæmpe stort at have så stor en virksomhed i ryggen for projektet og ikke mindst en yndlingdesigner til at lave sine vielsesringe. Måske ville det hele lykkes. Måske ville vi lykkes med at kunne donere hele vores bryllupsbudget til UNICEF og deres arbejde for udsatte børn i verden.

 

Er det ikke lidt helligt?

Vi er hverken mere eller mindre hellige end alle mulige andre. Siden vi mødte hinanden har vi jævnligt talt om, hvordan vi kunne gøre noget for at hjælpe, til at bidrage til nogen, der har det svært. Da krigen i Syrien var på sit højeste i vintermånederne, oplevede vi, hvordan der særligt i vores nærmiljø var mange der satte indsamlinger i gang. På den Røde Plads på Nørrebro stod der containere, hvor man kunne aflevere tøj og ting, som ville blive sendt til Syrien og Lebsos. Vi holdte øje med Venligboerne, og undersøgte hvordan vi evt. kunne bidrage der, vi undersøgte muligheder for at blive en del af Læger uden grænser. Om muligheden for at blive venskabsfamilie.

Men vi måtte erkende at i hverdagens hamsterhjul, er det svært at presse mere ind. Ja, selv det at planlægge et bryllup, velgørende eller ej, ligger et ekstra pres på den tid det er at være familie. At hive et år ud af kalenderen ifb. med Læger uden grænser, at blive venskabsfamilie samtidigt med en travl arbejdsuge for min mand, og som familie på 5 hver anden uge.. og alligevel bør der ikke være nogen undskyldning for at prioritere den ekstra tid, det ville kræve at være venskabsfamilie, eller til at være der for nogen, der har brug for at have nogen i ryggen.

 

Hvorfor holde et bryllup?

Vi kan kalde det bryllup, sommerfest, eller kærlighedsfest. Kort tid efter at Rasmus og jeg mødte hinanden drømte vi om at holde en stor fest og samle alle vores venner. Og det handlede om at fortælle alle dem vi særligt godt kan lide, om vores kærlighed. Kender du den følelse, hvor man er så lykkelig, at det bobler så meget inde i kroppen, at du har lyst til at skrige. Af ren og skær lykke. Du er nødt til at dele det med nogen, selvom du ved, at de ikke helt vil kunne forstå det. Måske kan du heller ikke helt forklare det. Sådan havde jeg det med Rasmus. Drømmen om den her fest handlede om at fortælle hele verden hvor meget jeg elsker ham. Selvfølgelig ville vi gerne fejre vores kærlighed, og så er det jo meget nærliggende at kalde det et bryllup. Særligt efter at Rasmus friede til mig.

Kunne vi så ikke bare være taget på Rådhuset med et par vidner, og så have doneret hele vores budget til UNICEF? Det kan man tænke, men så handler det ikke længere om vores drøm af en sommerfest. Vi ville hellere forsøge at kombinere det. Måske ville drømmen om den her fest gå i opfyldelse, samtidigt med at vi kunne hjælpe nogen.

Et par uger efter mødet med UNICEF stod vi med både Herrernes Magasin og Gudnitz Couture, der sagde ja til at være en del af projektet. Wow. Med 3 sponsorer var projektet skudt godt igang.

 

Location

3 måneder inden brylluppet gik vores aftale med en privat gård i vasken. Argh, man skal i forvejen være i ret god tid, hvis man vil booke lokationer ifb. med en stor fest eller bryllupper. Og med vores projekt er det nok en fordel at være i endnu bedre tid. Vi skyndte os få overblik over venues i hele Danmark, og skrev til mindst 50. Alt fra godser, hoteller, restauranter, gårde, kursuscentre og diverse selskabslokaler. Et sted havde fået et afbud netop den dato vi ville holde brylluppet. Vi tog en hurtig beslutning om at tage ud og se stedet. Trudsholm Gods ligger 45 minutters kørsel fra København.

Det er et lille uprætentiøst gods, som nærmest er ved at falde fra hinanden. De kalder det romantisk forfald, og man må sige at det trænger til en kærlig hånd. Men lige netop det, at det står fuldstændigt autentisk, med de helt gamle møbler, de gamle farver og tapet på væggene, at der ikke er elektrisk lys, men 300 stearinlys, der lyser huset op om aftenen, gør at det er helt og aldeles magisk. Nogen synes også der er lidt uhyggeligt, og der skulle efter sigende bo et spøgelse helt oppe under taget på Det Rustikke Værelse. Der er omkring 30 sovepladser i hovedhuset fordelt på nogle værelser. Man skal selv medbringe dyner, lagen og sengetøj. Der ikke noget bad, dvs. der er ét badekar, og kun koldt vand. Man skal altså betragte stedet som en slags shelter med værelser og senge. Det ér meget rustikt, men det fungerer. Hans Henning som er hushovmester på godset tiltaler alle De og Dem, med høflig tiltale. Han er som taget ud af Emma Gads takt og tone, og har fuldstændigt styr på etiketten og hvilke særlige ritualer der skal udføres i forbindelse med et bryllup. Hans Henning servicerede os sammen med 4 serveringsdamer hele dagen. Intet manglede, alt var perfekt. De var så seje!

 

 

Godset er ejet af en Greve, og vi ansøgte naturligvis greven om at deltage som sponsor af En god sags bryllup. Han sagde ja til at sponsorere leje af due og service. Leje af stedet har vi selv betalt for, og det har ædt en stor del af vores budget. Med kun 3 måneder til brylluppet, og med Gudnitz Couture og Herrernes Magasin som sponsorer følte vi også, at det gav mening at finde et sted, der matchede deres universer. En så fin kjole ville passe perfekt ind på Trudsholm Gods. Derudover var vi fuldstændigt solgt til stedet. Det var et drømmescenarie, vi pludseligt havde svært ved at gå på kompromis med.

Her kunne vi pynte og dække op som vi ville, i den rustikke lade, hvor der var plads til 100 spisende gæster. Vi skulle ikke være ude på et bestemt tidspunkt på natten, og det var endda tilladt at slå telte op ude i haven. Det eneste krav ved overnatning på stedet var, at vi betalte for en brandvagt. Med mere en 300 levende lys og fakler på stedet, er det krav meget fair.

 

Vi havde godset fra fredag morgen kl 09 og til søndag kl 13. Hele fredag gjorde vi sammen med et par af Rasmus gode venner, og min bror og svigerinde klar, dækkede op, pyntede og hentede alt det vi skulle bruge ved hjælp af den transporter som Thura Transport havde sponsoreret. Den kunne vi på ingen måde have undværet. Der blevet både fragtet telt, pavillon, fadølsanlæg og fustager som Nordsjællands Fadølsudlejning havde sponsoreret og is terninger sponsoreret af Is til Fest. Herefter skulle Kokkeriet bruge den til at transportere al maden fra København ned til os om lørdagen. Heller kunne vi have undværet den hjælp, vi har fået af både venner og familie. Det har været rørende hvordan de har kørt for os, stillet telte op, hentet bryllupskagen, hjulpet med at pynte og meget mere.

 

 

Opdækning & pynt

Bordene er dækket op med lånt service fra godset. Intet af deres bestik passer sammen, og det forekommer også at tallerkenerne er forskellige. Jeg havde aller nådigst spurgt Hans Henning om lov til at låne nogle vinglas som stod gemt væk i et af skabene i hovedhuset. Der stod privat på et lille skilt. Det måtte vi gerne. Der var knap 84 rødvins glas, hvidvin og dessertvinsglas. Den dag vi kommer for at dække op, havde Hans Henning simpelthen været på den lokale loppemarked nogle dage forinden, og sørget for at finde nogle glas som alternativ til dem der manglede, og fundet et parti ekstra af de dessertvinsglas der manglede. Der skulle ikke mangle noget.

I løbet af månederne op til brylluppet havde jeg samlet brugte marmelade glas. 80 stk. i alle mulige størrelser. Det er lidt af et arbejde at få dem renset fri for mærkater og lim, men det kan altså blive ret fint. Jeg har fundet stearinlysene på nettet, de måtte ikke være særligt brede i diameter for at kunne komme ned i glassene. Der står ca. 10 glas på hvert bord med lys i.

Blomsterne er særligt udvalgt til bordene af Poppy Kalas, med mit ønske om at de gerne måtte matche min brudebuket i farver. Blomsterne står ligeledes i marmeladeglas og i nogle gamle sodavandflasker samt i nogle små vaser, som vi lånte på stedet.

Menuerne er hjemmelavede, printet og klistret på brunt pap. Den fine tegning af tegnet af satiretegner Jens Hage, som vi tilfældigvis mødte i sommer. Vi fortalte ham om En god sags bryllup, og snart rejste han sig, greb en pen og papir, og tegnede disse portrætter til os, faktisk med henblik på, at vi kunne bruge dem til noget dekorativt til brylluppet. Han kan iøvrigt hyres til fester og events, hvor han lynhurtigt portrætterer gæsterne og hænger sine tegninger på en snor, så gæsterne senere kan gå hen og få et portræt med hjem.

Bordkortene er simple til-og-fra kort fra Panduro.

Rasmus og hans best men blev og overnattede fra fredag til lørdag. Det var vidst noget med en flaske rom og nogle nerver der skulle holdes i skak, og en morgendukkert ved Roskilde fjord inden gæsterne ville ankomme lørdag over middag. Jeg selv kørte med Caroline omkring kl 19 hjem til lejligheden på Nørrebro.

 

Mad & drikke

Bryllupskagen – vi har kontaktet mindst 13 virksomheder. Alt fra konditorer og bagerier. Über cool Dessert boutique Strangas sagde ja til at sponsorere den lækreste bryllupskage. Otto Suenson sponsorerede bobler til kagen, hvidvin og dessertvin til middagen. Rosforth & Rasforth sponsorerede rødvinen. Seje Kontra Coffee skrev til mig og tilbød at sponsorere kaffen. Hvor vildt er det ikke!

 

 

Vi har skrevet til mindst 60 virksomheder ifb. med drikkevarer – alt fra kafferisterier, vinhandlere, bryggerier, pakkeløsninger ifb. med en bar og meget mere. Tilsvarende med maden har vi været i kontakt med minimum 70 virksomheder over hele landet. Alt fra cateringfirmaer, restauranter, caféer og lign. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at så fornem en restaurant som Kokkeriet, ville gå med ind i projektet. Kokkeriet har sørget for menuen og stillede op på dagen med 3 kokke, der arbejdede og leverede helt frivilligt.

Men nogle af dem som i virkeligheden gør det muligt for Kokkeriet at stille op, er deres underleverandører. For at kreere menuen kræver det både kød, frugt og grønt. Vi har selv været i kontakt med disse engros virksomheder, som er så overdrevet seje, og er gået med ind i det her. Ingwersen Frugt & Grønt som har leveret alle grøntsager og frugt til menuen og til baren, og JN Meat som har sponsoreret kød til menuen.

 

Festen

Vores bar bestod af 5 x 8 liters dispensere med hver deres drink i. En selvbetjeningsbar med Aparol Spritz, Gin & Tonic, Dark n Stormy, Mojito og en Virgin drink. Baren har vi selv købt ind til.

Musikken blev til gengæld sponsoreret af Patrick og Philip fra Partyfever. De lover på deres hjemmeside at sørge for en uforglemmelig fest, og jeg må bare sige, at de holder hvad de lover. De aller bedste anbefalinger herfra! Dansegulvet var fyldt fra de gik på og til det sidste. De havde det helt store udstyr med, de var top professionelle og super oplagte, de blev ved og ved. Klokken lidt i 05 om morgenen, måtte jeg selv gå op til dem, og bede om, at det var det sidste nummer. De forsikrede mig om at det var det 3. sidste.

Under forberedelserne til brylluppet havde vi et møde med Patrick, hvor vi lige forventningsafstemte og talte om musik genrer. Vi havde lavet en liste med egne og vores gæsters musikønsker. Den liste var drengene lydhør overfor og tog udgangspunkt i da de åbnede dansegulvet lige efter brudevalsen.

Natmaden var sponsoreret af restaurant RizRaz. Pitabrød med forskellige salater, falafel, chilidressing, hummus og yoghurtdressing. Det var helt perfekt, at få noget friskt og alligvel lidt snasket, der midt på natten helt svedig af at have danset i et par timer.

 

 

Efter en fuldstændig forrygende fest vågnede vi efter 3-4 timers søvn i brudesuiten på godset. Omkring 30 af vores gæster havde overnattet i telte og i nogle af værelserne. Nogen havde overnattet hos venner og familie i Roskilde og kom kørende med rundstykker sponsoreret af Svalegårdens Bageri.

Udenfor i solskin vågnede vi lige så stille op med friskbrygget kaffe fra Kontra Coffee, fuldstændigt overvældede af en mere end magisk og en helt drømmeagtig bryllupsdag og fest. Det hele var meget mere end vi nogensinde havde drømt om.

 

At planlægge et sponsoreret bryllup

Jeg er blevet spurgt, om det er let at finde sponsorer, og om jeg har nogle tips til, hvis man vil gøre noget lignende.

Det kræver tid, meget tid. Vi har kontaktet mindst 300 virksomheder over en tidsperiode på 6 måneder, vi har været i daglig korrespondance med mange af virksomhederne, og særligt med de virksomheder, der gik med ind i projektet. Det kræver is i maven, og det kræver mest af alt, at man er stædig og at man tror på at det lykkes. Det kræver at man følger op mange gange, at man bliver ved.

Vi har været i tæt dialog med UNICEF hele vejen, men det os selv der har lavet alt forarbejdet. UNICEF har hjulpet os med pressedelen. Det er selvfølgeligt ikke nogen hemmelighed, at vi har haft et stort behov for at gøre vores bedste for at disse sponsorer fik noget opmærksomhed til gengæld for at være med i projektet. Og som to helt almindelige mennesker, har det også være lidt grænseoverskridende at stille op til interviews. Men vi stiller op i virksomhedernes sted, for at give noget tilbage og i håb om at der andre, der får lyst til at smide et bidrag til indsamlingen, eller til at gøre noget lignende.

Mit bedste tip er at oprette en indsamlingsside til sine gæster. Hvis man opretter indsamlingssiden sammen med UNICEF får det et professionelt udtryk, og det virker trygt for folk, at lægge en donation der, fremfor en privat konti eller hvad man ellers kan finde på.

Det har været et stort arbejde og komme i mål med En god sags bryllup. Det har på alle måder været det hele værd!

Selvfølgeligt havde vi håbet at kunne donere meget mere – da vores første lokation går i vasken, bliver det lidt en streg i regningen. Men på trods af det kan vi takke de her fantastiske virksomheder, som gør det muligt for som brudepar at donere 40.000. Vi ender samlet på 78.200,- kr. sammen med vores gæsters donationer. 78.200,- kr.! Det er for vildt!

Min kjole er snart til salg, og pengene fra salget bliver lagt i puljen.

Indsamlingssiden er stadig åben og du kan finde den lige HER

*

 

Tilbage i havestuen med min bror, lille Ida, Alma og jeg. Bruden, ja det er mig, der er bruden. Hvor surrealistisk i sig selv er ikke det? Ben Howard får lov til at spille nogle sekunder før vi begynder at gå hen mod havedøren. Vi kommer ud på den lille afsats og bliver mødt af alle gæsterne. Jeg ser kun en stor masse, jeg tør ikke få øjenkontakt med nogen, jeg søger Rasmus øjne forenden af trappen og den plæne vi skal gå henover.

 

Alt I mig sitrer, og jeg opdager ikke, hvordan jeg sætter farten op, imen jeg med et kæmpe smil holder øjenkontakten med Rasmus. Vi lægger begge hovedet lidt på skrå, som i; Nå, der er du, jeg har ventet på dig, i noget som føles som en evighed…

Endelig startede den her dag og fest som vi havde drømt om så længe. En dag, en aften og en nat der var fuldstændig magisk, fantastisk og vidunderlig. Vi fejrede vores kærlighed, vi fik hinanden, og vi fik lov til at fortælle alle dem vi kender, om den der vilde følelse man kan have i kroppen, som næsten ikke er til at rumme, fordi man er så lykkelig over at have opdaget, hvor højt man kan elske et andet menneske!

 

Billederne er sponsoreret af fotograf Camilla Brændgaard

Du kan læse mere om brylluppet HER

0 comments

Leave a Comment

All rights reserved © g r ø n n · Theme by Blogmilk + Coded by Brandi Bernoskie