Vigga har godt nyt til kommende gravide

1. juni 2016

vigga ventetøj

Det fine Vigga koncept som leverer økologisk babytøj på abonnement, er i gang med at udvikle ventetøj! Det ville da være fantastisk, hvis Vigga kunne afhjælpe diverse tøjkriser og supplere den mangelfulde garderobe op i alle de 9 måneder, med et tilsvarende abonnement koncept. Selvom jeg nok har født, når de er færdige med kollektionerne, og jeg spændt på at se resultatet.

Hvis jeg skulle byde ind til deres sommerkollektion med, hvad der kunne være et hit, ville jeg satse på elastiske tynde jersey nederdele i flere længder og farver. T-shirts med 3/4 ærmer med dyb udskæring, klassiske skjorter i hvid og lyseblå. Pyjamas sæt både sommer og vinter, meget gerne med knapper. Alt til mors hospitalstaske: Cardigan, løse bukser, ammevenlige skjortebluser, t-shirts og kjoler. Støttende bh’er til om natten under graviditet og amme bh’er til senere.

Jeg har fået strenge ordre fra min veninde om, at jeg ikke må købe tøj, og at Vigga’s babytøj abonnement ikke bliver nødvendigt. Jeg har mulighed for at låne rigtigt meget aflagt babytøj nemlig. Det er jo ret fedt! Selvom jeg jo synes at Vigga’s design er ret sødt og lækkert i kvaliteten. Jeg har klædt min niece på i det sidste år, og det fine ved Vigga’s pige babytøj er, at det ikke bliver for lyserødt og for prinsesse agtigt. Mere sådan sej-pige agtigt.

0 comments

Leave a Comment

All rights reserved © g r ø n n · Theme by Blogmilk + Coded by Brandi Bernoskie