Pandekager med power

1. juli 2016

Powerpandekager
I morges stod jeg op, og lavede den skønne Acaibowl, som er så let et måltid at den passer perfekt til før en yogatime. Efter 90 min. gravidyoga var jeg sulten igen, så jeg tog fat i den næste nye morgenmadsret på min liste – Powerpandekager.

Til 2 pers.

30 g boghvedeflager

30 g hirseflager

2 bananer

4 æg

2 tsk vaniljepulver

Det hele blendes sammen i en blender, og steges på den pande med middel varme i 2 tsk kokosolie. Jeg brugte en lille sovseske til at dosere med, så pandekagerne ikke blev alt for store, og dermed nemme at vende på panden.

Server med frugt til. Jeg kunne ikke lade være med at komme 2 tsk ahorn sirup på. Mmm.

Selvom det er super simpelt, hører pandekagerne sig nok til weekenderne, hvor man har god tid.

De er luftige, lette, fyldt med protein og smager af banan og vanilje.

God fornøjelse 🙂

Acaibowl

Acaibowl fra i morges.

0 comments

Leave a Comment

All rights reserved © g r ø n n · Theme by Blogmilk + Coded by Brandi Bernoskie