Noget om at være ledig

24. august 2017

Det er torsdag morgen, og jeg kan høre Rasmus og Caroline lege ude i stuen. Jeg ruller langsomt ud af sengen. Fortumlet med tjavset hår, i t-shirt og trusser går jeg ud og siger godmorgen. Mon kaffen fra den tidlige jeg-står-op-med-hende-kande stadig er lun. Det er den. Klokken er halv otte, og jeg slår allerede mig selv lidt oveni hovedet der, over at jeg burde været stået tidligere op.

Jeg har glemt at købe ris-mælk til mine obligatoriske havregryn, så jeg rister en af Carolines hvide gulerodsboller, og sidder og sumper lidt i køkkenet med en halv kop kaffe. Hvor skal jeg gå hen i dag? Laundromaten, Kaffeplantagen eller Gavlen?

3 kvarter efter sidder jeg på Kaffeplantagen med en latte og scroller jobopslag igennem. Først bureaubiz.dk, markedsføring.dk, fashionforum.dk og jobindex.dk. Der er ikke noget. Dvs. der er masser af jobopslag, men ingen af dem, der synes at matche mig. Jeg får lidt kvalme, bliver træt i hele kroppen. Jeg tager et glas vand. Jeg mangler at sende og registrere 3 ansøgninger. 1 fra sidste uge, og 2 fra denne uge. Imens ser jeg på alle cyklerne, der suser forbi ude på Guldbergsgade og Fælledvej. Folk der har travlt med at komme på arbejde. Jeg kan ligefrem mærke hvordan damen fra Jobcenter skranken puster mig nakken. Jeg får kuldegysninger. Luften er allerede blevet efterårsagtig, og jeg kommer i tanke om, at jeg skal have fundet mit tørklæde frem fra vinterkasserne.

Op på hesten, jeg må lægge de ansøgninger til side, og fokusere på nogle af mine projekter. Og det tager lige en halv time, før jeg får taget mig sammen, og accepterer at jeg ikke kunne sætte flueben ved de ansøgninger i dag. Ansøgningerne, jobopslagene, akassen og jobcentret, som hver dag minder mig om at jeg er ledig. Som hver dag føles som en påmindelse om, at jeg ikke er helt god nok.

Når der jævnligt tikker mails ind med; vi har valgt at gå videre med andre kandidater… det er som at få en lille lussing i tide og utide.

Det er nemt, virkeligt nemt at miste sin selvtillid. Jeg trøster mig med, at der har været sommerferie og derfor pause indenfor rekruttering hos de fleste virksomheder. Måske kommer der snart flere opslag, og nogen som matcher min profil. Jeg må kigge igen om et par dage.

Hvordan mon det bliver om morgenen, når jeg en dag står op til et rigtigt arbejde? Vil jeg stadig høre Caroline og Rasmus ude i stuen, når jeg vågner? Eller er det mig der laver kanden med kaffe, og hælder den på to-go kopper?

Indtil da vil jeg fordybe mig i freelance opgaver, og forsøge at vinke til jobcenter-dame-spøgelset på afstand, og råbe Hey, jeg er faktisk ret sej!

Og hvis du den nysgerrige type, så kan du læse mere om mig lige HER

 

2 comments

  • Tanja

    Hvor er det fint skrevet. Og helt rigtigt at jo mere jobcentret, A-kassen og velmenende familie og venner ånder en i nakken, jo mere presset bliver man, især når der ikke er nok stillinger at søge og det eneste man får er afslag, så ryger selvtilliden nemlig. Men hvor er du heldig at du har så fine projekter at bruge din tid på, og at du stadig har lyst. For hvis lysten ryger så er det galt.

    Jeg kender ledigheds-cirkuset og føler med dig.
    Kh Tanja

    • Ann-Kristin

      Hej Tanja
      Tak for dine søde besked. Dejligt at høre, at der er nogen, der kan nikke genkendende til det ræs.
      Ja, lysten fejler ingenting. Jeg må væbne mig med endnu mere tålmodighed.
      Kh. Ann-Kristin

Leave a Comment

All rights reserved © g r ø n n · Theme by Blogmilk + Coded by Brandi Bernoskie