Kære jordemor

12. oktober 2016

gravid

Terminen nærmer sig langsomt – alt for langsomt. Der er 6 dage til termin i dag, men hvem ved hvilken dag hun har tænkt sig at komme ud til os. Måske går der hele 12 dage eller 14 dage endnu. Set tilbage på de sidste 9 måneder, har jeg haft en ukompliceret og helt normal graviditet. Når folk spørger hvordan jeg har det, kan jeg kun sige, at jeg har det godt. Selvfølgeligt lyver jeg, hvis jeg ikke oplever, at der er forskel på månederne, og her til sidst også ugerne. De sidste 3 uger har været hårde.

Og det må man godt sige nu! 9 måneder er faktisk lang tid!

Det snore i tæerne og fødderne. Jeg får nemt krampe i tæer og ben. Halsbrand og sure opstød, særligt om aftenen og, når jeg lægger hovedet på puden. Plukkeveer som kan mærkes. I en sådan grad at man bliver i tvivl om, hvorvidt man er på vej i fødsel. Det er virkeligt hårdt at cykle nu. Et smut fra Nørrebro indtil København K og tilbage kræver en eftermiddagslur. Hvis jeg da kan sove. Som noget nyt vågner jeg klokken seks om morgenen, og kan ikke falde i søvn igen. Det er ligeså svært at falde i søvn til en eftermiddagslur. Jeg bliver vækket af ømme hofter hver nat, der skriger på, at jeg vender mig om på den anden side. Større bryster og bare større over det hele. Helt umuligt at klæde sig på. Har et alt for stort forbrug af H&M Mama strømpebukser.

Men! Jeg har ikke vand i kroppen, min læn er ikke så besværet som den kunne være, jeg cykler trods alt stadig rundt, og så er jeg mere end klar til at tage imod mit barn.

Jeg går egentligt ikke rundt og bekymrer mig om fødslen. Jeg er ikke bange for det. Men det er selvfølgeligt specielt at gå rundt og vente på noget, man ikke ved hvad er. Man har bare fået at vide, at det gør hulens ondt. Min jordemor veninde sagde: “Du skal bare gå derind, og føde som den ur-kvinde du er!” Jeg tænkte straks, at det var noget med at brøle. Gør man mon det? Måske bekymrer jeg mig mere om, at min kæreste skal være vidne til, at jeg forvandler mig til et monster af en ur-kvinder, der brøler og råber, og ser helt umulig ud. Sjit!

Jeg har i øvrigt insisteret på, at min kæreste skal kigge mig i øjnene under hele fødslen og ikke så mange andre steder. Men jeg har hørt, at det i kampens hede ikke altid bliver respekteret af hospitals personalet. Så hvis jeg ikke er i stand til at tale, når vi kommer ind på hospitalet, har jeg skrevet et lille kort til jordemoderen. Der står meget kort, hvilke ønsker jeg har til fødslen, når det gælder smertelindring og til sidst at min kæreste ikke skal kaldes nogen steder hen og værre med, når hårtotten kan ses. Tak!

Ellers føler jeg mig godt forberedt, og det er takket være APA. Fra ca. uge 26 har jeg hver tirsdag mødtes med 14 andre gravide og en jordemor på Østerbro. 9 tirsdage er vi blevet undervist i fødslens faser, og har fået redskaber til, hvordan vi skal forholde os til dem hver især. Vores mænd er med 2 af de 9 tirsdage og bliver vejledt i hvordan de bedst muligt kan bakke os op, og støtte os med forskellige øvelser under de forskellige faser.

Vi har lært en masse om vejrtrækning, bækkenbundsøvelser og kredsløbsøvelser, om hvilestillinger og meget mere. Hver gang er der en times gymnastik, hvor vi får gang i blodomløbet, kredsløbet som er med til forebygge vand i kroppen, kramper, øm læn og styrke bækkenbunden.

Derudover har jeg mødt 14 skønne damer, der alle er lige så langt i graviditeten som jeg selv. Det er enormt rart at have nogen at følges med, at tale med om alt det der er frustrerende, alt det vi glæder os til, det der gør ondt, og det der er spændende. Undervisningen stoppede for 14 dage siden, men gruppen har allerede mødtes til kaffe de første to gange siden. Derudover har alle meldt sig på efterfødselsholdet, som starter omkring 3 uger efter vores terminer, hvor vi medbringer vores babyer.

Tiden snegler sig afsted. Med kun 6 dage til termin, er det som om, at nu orker man ikke det her gravid noget mere. Alt er klar, pakket ud, vasket, hængt op eller pakket i hospitalstasken. Jeg er mere end klar til at få hende ud!

uge 39

0 comments

Leave a Comment

All rights reserved © g r ø n n · Theme by Blogmilk + Coded by Brandi Bernoskie