Gravid i 36 graders varme

18. august 2016

Vetriolo, Viterbo

Vi har netop tilbragt 3 fantastiske sommerferieuger i Italien. Det var varmt, rigtigt varmt! 30 – 36 grader hver dag, gerne 30 om natten. Kan man det, når man er i  uge 27, 28 og 29?

Jeg var meget spændt på om jeg kunne holde til varmen, om jeg kunne slappe rigtigt af med mine ekstra 10 kilo og moslende dame i maven. Jeg regnede helt klart med at tá et par elefantfødder med hjem og et par kilo vand i kroppen. Men sådan gik det ikke.

Jeg kunne til egen overraskelse sagtens ligge og solbade. Måske ikke i 6-8 timer, men med afveksling med skygge og en masse ture i poolen og havet gik det helt fint. Jeg fik hurtigt soleksem og brugte kun faktor 30 og 50 hele ferien for at holde det ned, for at skåne huden så meget som muligt og for at undgå pigmentæring. Særligt i forbindelse med risikoen for pigmentforandringer i ansigtet brugte jeg min solhat meget. Jeg mærkede helt klart at min hud var meget mere sart, og jeg har også fået mange flere fregner i ansigtet end jeg plejer.

Nætterne var nok den største udfordring. Der var ikke aircon nogle af de steder vi boede, men det hjalp at ta et koldt brusebad og gå i seng med vådt hår.

De fleste fraråder at tage ind til Rom i sommermånederne og specielt i juli. Vi var heldige at finde et sted at bo en halv times kørsel udenfor Rom, i en mindre by der hedder Mentana. Et gammelt kloster med en ret skøn park og med pool. Det gjorde det nemt at tá en tur indtil Rom. Blev det for varmt kunne vi hurtigt køre hjem og hoppe i poolen.

Men Rom var slet ikke så afskrækkende som rygtet går. Jo, selvfølgeligt var varmt! Men man kunne sagtens gå i skygge mange steder af bygningerne. Det var ikke uudholdeligt.

Det der var rigtigt fedt var, at ved både Peters Kirken og det Sixtinske Kapel kunne vi springe den lange kø over, fordi jeg var gravid. Hele banden blev vi lukket ind foran den time lange kø. Og sådan er det åbenbart i Rom, at man bliver passet lidt ekstra på, når man er gravid. Så er det jo ingen sag at være turist og ta på sightseeing i Rom som gravid.

Vi var en uge i Vetriolo, Viterbo, en uge på Elba, Lacona Camping & Beach, og en uge i Mentana, Rom. Alle steder boede vi i AirBnb boliger til stor tilfredshed.

Den gravides pakkeliste til sommerferie i Italien/Rom:

  • solcreme faktor 30 & 50
  • creme/olie mod strækmærker
  • solhat/stråhat
  • 3-4 lette løse kjoler
  • 1 elastisk nederdel
  • 2-3 toppe/t-shirts
  • 1 maxi nederdel eller kjole (hvis du vil besøge kirker)
  • 1 bomuldscardigan (igen hvis du skal ind i kirker, skal du være tildækket)
  • 1 par bukser/leggins (til flyveturen)
  • bikini
  • sandaler du kan gå langt i (birkenstock fungerede for mig som det eneste fodtøj i alle 3 uger)
  • støttestrømper til flyveturen (fåes på apoteket)
  • det blå sygesikring
  • din vandrejournal

Det er gået over al forventning, og her på den anden side husker man kun alt det gode.

Så det skal også nævnes at jeg havde mine ture, hvor jeg blev så svimmel, at jeg ikke kunne stå på benene og blev meget træt. Det skete når vi trådte ind i de meget kølige aircon supermarkeder. Min krop kunne ikke klare at gå fra varmen og ind den kulde med så kort varsel tror jeg.

Det var ikke nemmeste at ligge på en solseng i samme stilling, på ryggen og lettere siddende, i mange timer af gangen. Og ved stranden var vi nødt til at finde en strandstol, jeg kunne side i. Det blev for hårdt at sidde på et håndklæde i længere tid af gangen. Til gengæld fungere det rigtigt godt at ligge på maven i poolen med 2 mini luftmadrasser, én under knæene og én under bryst og hoved. Og sidst men ikke mindst er der god anledning til at få svømmet en masse hver dag.

Men man kan sagtens tá ud at rejse i slutningen af 2. trimester, også ned til 35 graders varme. Jeg kunne hvertfald. Det er selvfølgeligt helt individuelt, hvordan man reagerer på det. 🙂

Vetriolo, Viterbo

Lacona Camping, Elba

Lacona Beach, Elba

Conventino

Conventino1

Conventino, Mentana

Colloseum

Trevi Fontænen

IMG_7706

0 comments

Leave a Comment

All rights reserved © g r ø n n · Theme by Blogmilk + Coded by Brandi Bernoskie