Hvor nysgerrig er du på en skala fra…

3. september 2017

Hvad får dig til at gå herind og læse? Jeg er nysgerrig på, hvorfor du er nysgerrig.

Hvad bliver du inspireret af, og hvad vil du gerne læse mere om?

Jeg har blogget i mange år. Det startede med en modeblog. Jeg har arbejdet i modebranchen.

Jeg startede som hjælpepige i United Colours of Benetton i Søndergade i Århus. Jeg elskede det job! Jeg tror, jeg var 14-15 år. Pigerne derinde var i 20’erne. Malou, Rikke, Camilla, Anna og Jane. Og deres veninder som kom forbi og sludrede. De var så seje. Jeg så sådan op til dem. Hele den drøm om at arbejde med mode, tøj, tekstiler, farver, sammensætning, collager havde fulgt mig siden jeg købte mit første Vogue, den tyske udgave, for den var billigere, i luftenhavnen på vej på en familieferie. Dengang var jeg 13 år, da jeg sad der i flyet og lod mig fuldstændigt opsluge af de smukke modeserier og reklamer i Vogue.

Alle de penge jeg tjente som hjælpepige brugte jeg på Benetton tøj. Og det hele matchede altid, eller var velovervejet farvekoordineret. Min garderobe derhjemme var foldet efter mål, som jeg også gjorde det i butikken, ved et foldebord med et foldebræt, når jeg ryddede op efter kunderne. Kan I huske hvordan Benettons strik altid lå foldet i snorlige bunker? Og når det var cardigans eller skjorter, så flugtede knapperne i bunkerne. Jaja, det var mig.

Efter nogle år som hjælpepige og senere assistance i Benetton, var drømmen vokset til noget der handlede om at have min egen butik. Jeg besluttede at arbejde mig op, og ambitionen var at blive bestyrer og indkøber. På den rejse nåede jeg at arbejde i Sophies Fredag, en lille bitte butik på Storetorv i Århus. Den første butik i Århus der havde Diesel til piger, Fornarina, Lady Soul, Acne og Whyred m.fl. Jeg fortsatte hos Samsøe & Samsøe, og søgte endeligt en dag uopfordret hos Utzon i Århus.

Jeg troede, jeg havde fået et job som salgsassistent, men det skulle vise sig at være meget mere end det. Utzon i Århus, var dengang en skind og pels forretning. Det var her man kunne få en rulam eller en minkpels, og skindtøj efter mål. Butikken havde også en mindre afdeling med tøj, Benedikte Utzon, MaxMara, Missoni. Christina Utzon der netop havde overtaget familievirket efter sin mor, havde en vision om at udvide tøjafdelingen med flere brands, der matchede den eksklusive skindkollektion, rulam og minkpelsene. Snart rejste jeg til Paris, Milano og til München som indkøber. Forretningen udviklede sig og med tiden hang der Helmut Lang og Rick Owens på bøjlerne.

Da jeg begyndte at arbejde hos Utzon, startede jeg en modeblog. Det var i 2007. Jeg brugte ret meget tid på det, det eneste der manglede var modet til at offentliggøre den. Det var samtidigt med alle de store blogger vi kender i dag. Marie Hindkær, Lotte Skovgaard der havde A fashion tale, Pernille Teisbæks LookdePernille, Trines Wardrobe m.fl. Jeg kiggede misundeligt til fra sidelinjen, hvordan de stillede sig foran kameraet og dokumenterede deres stil, deres måde at style på, at sammensætte tøj på. I løbet af 2015 ebbede det ud, mit engagement på min blog, der handlede om mode.

Jeg var simpelthen ikke modig nok. Hvad ville folk ikke tænke? Hvad ville mine veninder ikke tænke? Ej, men det var da måske også kikset at blogge. Set i bakspejlet er det lidt ærgerligt, at jeg lod janteloven overtage. Jeg brændte virkeligt for det. For mode, for modebranchen, for mit arbejde. Jeg elskede det. Alt ved det. Og jeg følger stadig med. Jeg følger naturligvis de piger, der stadig blogger om mode, som stadig ikke er bange for at stille sig op, og fortælle om deres stil, og for nogen af dem er det endda blevet en levevej. De er sgu ret seje! Sikke en rejse. Det er godt gået!

Men jeg blogger jo stadig, her på denne side groenn.dk. Nu handler det bare om alt muligt andet. Og jeg har besluttet, at jeg vil være modig. Jeg har besluttet at være ærlig overfor mig selv. For jeg elsker at skrive og jeg elsker at fotografere. Men hvis jeg nu gerne vil undgå, at det bliver kedeligt, så er det vel oplagt at spørge dig, hvad du synes?

Hvad vil du gerne læse mere om? Om det at være mor? Om kompost og altan? Om at sy og strikke? Om stil og mode? Om baby stil og mode? Om at være bonusmor? Om grøn livsstil? Eller noget helt helt andet? Hvad er du nysgerrig på? Hvad kan jeg inspirere dig med? Eller hvad er det der allerede er inspirerende?

Jeg håber, du tænker, hey det kan jeg hurtigt lige fortælle dig, og så må du meget gerne skrive det i en kommentar herunder. Jeg håber, du har lyst til at byde ind! Jeg bliver totalt glad for det.

Rigtig god søndag

Kh. Ann-Kristin

2 comments

  • Line

    Okay, jeg har virkelig været i tvivl om jeg skulle smide en kommentar. Jeg kender dig jo, så jeg kunne ligeså godt spørge privat. Men jeg tænker at der måske er andre, der kunne være lige så nysgerrige, som jeg, på “opskriften” til dit og din mands ret så dejlige og romantiske forhold. Af erfaring ved jeg jo hvordan det nogle gange kan være en udfordring at holde romantikken i live med småbørn. Du som har en lille pige og to bonusdrenge og samtidig formår at have et forhold og nu ægteskab som jeres er ret så inspirerende! <3 Et indlæg om dette ville være ret dejligt at læse for mange tror jeg – og mig selv <3 … Det er jo bare ikke altid man tør at spørge om sådan noget?

Leave a Comment

All rights reserved © g r ø n n · Theme by Blogmilk + Coded by Brandi Bernoskie