Gudnitz Couture brudekjole – en auktion for verdens børn

2. september 2017

Denne smukke Gudnitz Couture kjole er nu til salg.

Kjolen er 2 dele. Et corsage som lukkes med snørrer i ryggen. Yderste lag er ren blonde, og knappes på ryggen med små usynlige knapper. Dertil hører et smalt hvidt velourbælte.

Kjolen har havfruesnit og sidder til foroven og ned over hoften. Den har et lille slæb. Generelt sidder den helt fantastisk på. Corsaget er med til at fremhæve figuren.

Størrelsen

Kjolens underdel som overdel er en ren størrelse 38. Det er en standard størrelse, hvilket betyder at den ikke er syet efter mine mål. Man skal som udgangspunkt kunne passe den over hoften. Jeg måler 95 cm over hoften, men den rummer lidt mere. Da det er et corsage, fungere den også som bh. Jeg er selv en lille 70C og fylder den kun lige knap ud, men den rummer op til en størrelse 75D.

Da den lukkes med snørrer i ryggen, er der 1-2 cm at give af.

Men tá udgangspunkt i at det er en størrelse 38 frem for alt.

Man er selvfølgeligt meget velkommen til at komme forbi og prøve kjolen på.

Salg af kjolen

Salget foregår som en auktion. Der er en mindstepris, som der startes på, og herefter kan man byde på kjolen.

Man kan byde her på siden i kommentarfeltet. Bud er bindende, indtil man har prøvet kjolen på. Var det ikke det rigtige alligevel, går kjolen videre til den næste.

Betalingen foregår via indsamlingssiden HER og hele salget går ubeskåret til Unicefs arbejde for udsatte børn i verden.

Kjolens værdi 18.000 kr.

Mindstepris: 8000 kr.

Auktionen løber indtil den 15. september 2017.

  fotograf Camilla Brændgaard

fotograf Camilla Brændgaard

2 comments

Leave a Comment

All rights reserved © g r ø n n · Theme by Blogmilk + Coded by Brandi Bernoskie