Altanhaven

30. maj 2016

altanhave

Min søndag gik med det her – at plante mine vinduesbørnehave af spirer ud. Krydderurter som mynte, basilikum, persille og purløg og morgenfrueblomster, brudeslør og kornblomster, som minder mig om sommeren på gården (jeg er vokset op på landet). Jeg glæder mig til rabarberen har fået fat, så man kan gå ud og høste til den første hjemmegroet rabarbertærte. Jeg kunne fylde hele altanen med planter, afgrøder og blomster. I virkeligheden ville jeg elske at have en have.

Jeg har et forsøg i gang med broccoli og spidskål. Jeg er spændt på, om de kan klare sig med 5 liter jord, og på en altan der kun har formiddagssol. Så er der æbletræet, faktisk en præ-morsdagsgave fra min kæreste. Gad vide om man kan være heldig at få et par æbler? Nogen der har erfaring med æbletræer i krukker?

De fleste af mine planter står i Rootpouches – de er lavet af 100 % genbrugsmaterialer organisk materiale, som bomuld og PETE (polythehylene terephthalate) fra plastikflasker. Materialet er nærmest stofagtigt, og så kan de vaskes og genbruges. Jeg synes de giver et super fedt look, og de nemme at flytte rundt på.

Rodspidserne forgrener sig i den ru, netagtige overflade. Rødderne vokser ikke igennem eller forsøger at undvige en forhindring. På den måde vokser rødderne ikke i ring og heller ikke i længden. Rødderne danner i stedet nye fine små rødder som giver et mangfoldigt rodnet. Planterne vokser hurtigere og er sundere.

De fåes i 30 liter, 16 liter, 12 liter, 8 liter og 5 liters størrelser – find dem her

Rootpouches

altanhave

 

 

 

 

 

 

0 comments

Leave a Comment

All rights reserved © g r ø n n · Theme by Blogmilk + Coded by Brandi Bernoskie