Hype: Acaibowl

30. juni 2016

Morgenmad

Jeg har altid elsket morgenmad, og når der er en ret, der virker, kan den godt være på morgenmenuen i rigtig lang tid. Jeg har sat mig for, at prøve nogle nye morgenmadsretter og den første på min liste er den hypede Acaibowl.

Det må være den mest instagramede morgenmad nogensinde. Mere end 600.000 tags på acai og med over 300.000 tags på acaibowl har den for længst slået ‘bacon and eggs’. Så hvad er så det helt særlige ved en acaibowl udover det visuelle med fine farver og lækre toppings?

Acai bær er en af de frugter, der har det højeste antal antioxidanter i verden. Acai bær er enormt rige på fedtstoffer, 74 % af bæret er det sunde umættet fedt som omega 3, 6 og 9.

7.59 % af vægten af Acai frugtkød, er fra aminosyre. 19 forskellige Aminosyre er blevet identificeret i Acai. Siden Aminosyre er byggestenen i protein, så kommer det ikke som nogen overraskelse, at der er over 8 gram protein i en 100 grams servering af Acai.

3 plante steroler (eller fotosteroler) er blevet identificeret i Acai. B-sitosterol, campesterol og sigmasterol. Fotosteroler er blevet bevist, at have mange gode helbredsvirkende effekter, så som et sundt hjerte og en god fordøjelse funktion.

Acai bær indeholder masser vitaminer og mineraler. Vitamin A, B1, B2, B3, C og E er alle tilstede i Acai. Faktisk indeholder Acai lige så mange C Vitaminer som blåbær og har over 1000 enheder af Vitamin A, for hver 100 gram af Acai. Ud over det er kalium, kalcium, magnesium, kobber, zink alle sammen i Acai.

For en frugt, har Acai et meget stærkt fiber indhold, der er ca. 14 gram fiber i hver 100gram frysetørret Acai pulver.

Acai smager af bær med chokolade smag, og kan spises alene eller bruges i desserter og smoothies.

Så Acai bær og pulveret heraf kan med fordel anvendes som et kosttilskud. Det er dog ikke videnskabeligt bevist at det har nogen helbredsmæssige fremmende virkninger.

Jeg købte ind til at lave en acaibowl og de fleste af ingredienserne er overskommelige; frosne bær, bananer og mandelmælk (hvis man ønsker en mælkefri/vegansk version). Den sidste ingrediens var Acai pulveret, og jeg var lige ved at slå en baglæns salto, da jeg så prisen. Hold fast! For 80 g acai pulver måtte jeg slippe den nette sum af 180,- kr. Et øjeblik overvejede jeg, om man kunne undvære det, men så er det vel næppe en acaibowl længere. Men hvis man tænker på det som et kosttilskud, så koster det ikke værre end alle mulige andre kosttilskud.

Til 1 portion brugte jeg:

1 frossen banan i skiver

1 kop frosne bær (hindbær & blåbær)

1,5 dl mandelmælk

2 tsk acai pulver

Blend det hele, kom det i en skål og pynt med toppings. Mine topping blev jordbær, kokoschips, chiafrø og lidt müsli. Men det kunne være alle mulige andre frugt og bær, nødder, frø mm.

Jeg synes, det smager super lækkert! Klart en lækker og meget let morgenmad. Jeg ville nok supplere med et blødkogt æg og en skive brød med pålæg.

God fornøjelse 🙂

Acaibowl

 

2 comments

Leave a Comment

All rights reserved © g r ø n n · Theme by Blogmilk + Coded by Brandi Bernoskie