2,8 kilo sild

27. maj 2016

Sild

Alt det jeg normalt ville spise af salater og normal hverdagskost, virkede overhovedet ikke! Køleskabet stank, skyr gav mig kvalme, osten lugtede af bræk, jeg kunne pludseligt ikke afsky kaffe, eller fiskefrikadeller. Tyggegummi kunne jeg slet ikke klare.

Men det gjorde sild! Marinerede sild virkede og med karrysalat helst både til frokost og til aften. Der forsvandt 2,8 kilo marinerede sild på et par uger. Ja, der var faktisk tilbud i Netto lige efter påsken og påskefrokoster. Appelsinjuice virkede og appelsinsodavand. Makrel i tomat var også et stort hit i et par uger, og kakaomælk! Den fra Øllingegaard.

Jeg er kommet mig over sildecravings. Jeg drikker kaffe igen, og er vild med ostemadder som er en fast del af min second breakfast. Nu er udfordringen nærmere at alt smager godt. Og at det smager godt hele tiden. Hvertfald hver anden time. Ja, jeg er altså ikke én af dem der tabte mig det første trimester pga. kvalme og madlede. Kakaomælk og karrysalat har lagt et fint ekstra lag. Jaja, der skal jo lidt polstring til at stå imod med.

Noget der er meget svært at modstå er is. Det er varmt, det er sommer og blodsukkeret laver englehop i tide og utide. Jeg spiser nok lidt for mange is. Jeg bilder mig selv ind at en Københavnerstang med 85 kalorier ikke er det aller værste. Altså det kunne jo have været romkugler eller kanelsnegle..

øllingegaard chokomælk

 

0 comments

Leave a Comment

All rights reserved © g r ø n n · Theme by Blogmilk + Coded by Brandi Bernoskie