25 overraskelser i 1. trimester

27. maj 2016

Ann-Kristin Løye Hejl

Hvornår begynder jeg at glæde mig? Sådan ægte, ligesom de der lykkelige gravide, som holder sig på maven, og stråler helt vildt. Det lyder jo virkelig sort. Men faktisk var der meget lidt at glæde sig over de første 3 måneder…

  1. jeg føler mig som en gravid i 3. måned – du er gravid! nåæh…
  2. ingen kan rigtigt se, at du er gravid – pis
  3. delen på maven bliver federe og federe
  4. buskerne føles strammere om livet
  5. tøjkrise – altid!
  6. ømme, ømme bryster
  7. dårlig hård mave, sådan fårelort lignende
  8. nattetisseri
  9. farvel lyst til sex
  10. hej kvalme
  11. min mands parfume, ad!
  12. alt med parfume, ad!
  13. farvel kaffe
  14. hej sildemad, og 3 kilo marinerede sild med karrysalat
  15. lad mig lige tude lidt, måske hver 3. dag
  16. måske er de første 4-5 kilo allerede sneget sig på
  17. dumme Øllinggaard kakaomælk craving
  18. snottet sådan ca. i 3 måneder
  19. jeg tager lige en lur på 16 timer – hver dag!
  20. mit tandkød bløder, sådan resten af dagen efter jeg har børstet tænder
  21. hej fede fødder og sko der klemmer
  22. hej birkenstock – i 9 mdr.!
  23. venepumpeøvlser?! hva fanden er det?
  24. kvinder der har født, og omtaler deres graviditet som en hyggelig og lykkelig tid – luk!
  25. kvinder i venteværelset til 3 mdr. scanning, som stadig har deres normale jeans på – gå væk!
  26. jeg har ikke lyst til at denne liste skal fortsætte
  27. lad dette punkt være det, hvor jeg begynder at glæde mig.

Det har været så ambivalent at være i, at det ikke engang var fedt at være i centrum. Mange er jo nysgerrige, og skal lige høre hvordan det går, om man har kvalme, om man ikke bare glæder sig bla bla… og det er jo egentligt også ret dejligt. Men hold da op, hvor skulle jeg lige finde det rette face frem i de situationer, for jeg havde faktisk ikke ret meget godt at sige. Selvfølgelig glædede jeg mig, men det var slet ikke den der ekstatiske lykkefølelse. Jeg havde helt klart forventet noget andet. Inden jeg blev gravid, havde jeg en forestilling om, hvor lykkelig og spændt jeg ville være, og hvor meget jeg ville glæde mig. Men istedet for var jeg helt rundt på gulvet af alle de forandringer, der væltede ind over mig både hormonelt, fysisk, og mentalt. Nogen havde jo taget styringen totalt…

Har jeg bare haft hovedet oppe i min egen store egorøv af forfængelighed eller? Eller er det bare fordi alt er nyt, og man ikke kender sin krop under disse omstændigheder? Måske er jeg mere opmærksom på forandringer og påvirkninger end andre?

Det været en overraskelserække af kaliber jeg aldrig havde forestillet mig. Og nu slåes det nok også større op en realiteten har været, når det står her sort på hvidt. Jeg bliver helt skræmt, når jeg lige skimmer ned over det… sjiit.

Det meget fantastiske og vanvittigt dejlige er, at jeg er kommet ud på den anden side. Jeg glæder mig helt overdrevet meget mig nu. Specielt i denne uge (uge 19) var der en særlig begivenhed, der vente det hele på hovedet. Det er meget tæt på at være ekstatisk lykke, jeg er ihvertfald lykkelig! Bare glad!

0 comments

Leave a Comment

All rights reserved © g r ø n n · Theme by Blogmilk + Coded by Brandi Bernoskie